Til at lave de flotte grønne flader i haven bruger vi stennedlægningsfræser og motoriseret såmaskine. Der bliver finrevet og finjusteret med manuel græsrive. Til sidst bliver der håndsået, der hvor den motoriserede såmaskine ikke kan nå.
Alt efter vejret er der en flot græsplæne ca. 14 dage efter vi har sået. Er der en meget tør periode, kan det dog vare længe inde frøene spire. Kraftig blæst før frøene er spiret kan godt blæse frøene væk og spiringen kan blive lidt ujævn, så må man efterså her.
Ny græsplæne
I de første år vil der forekomme en del ukrudt i en ny græsplæne. Det er vigtigt at man optimere forholdene for græsplanten, så det er den, der kommer til at dominere. Korrekt gødskning og klipning vil gøre græsplanten stærk. Ved at klippe lidt og tit får man bugt med ukrudtet og græsplanten deler sig og græsplænen bliver tættere. Man skal hellere klippe lidt og tit, end klippe den for langt ned.
Før græsplænen anlægges kan der være behov for grubning. Hvis der har kørt store maskiner, der hvor græsplænen skal være, kan jorden være komprimeret således, at vandet ikke kan sive ned i jorden. Det kan i værste fald give stående vand på plænen og græsplanten bliver vandlidende. Den bliver gul eller rådner helt.
Ved rullegræs udføres det samme forarbejde, som ved en græsplæne etableret ved frøudlæg. Rullegræsset skal passet lidt mere de første 2-3 end en sået græsplæne. For begge typer plæner gælder det, at de kan færdes på ca. 2-3 uger efter etablering.